udskriv | sitemap |  søg

Kunstgården

Åbner 2010 sæsonen d. 13. marts

Abningstider kl. 10 - 17. Tirsdag-søndag.


Bedre udstillingsfaciliteter og god varieret kunst er vejen til glade gæster.

 1500 kvm. danner rammen om skiftende udstillinger.

 

 

     

 

 

Der er lagt vægt på at alle besøgende naturligvis er velkomne og i stueetagen kan kørestolsbrugere færdes uden problemer.

I løbet af en sæson, er der mange tusinde besøgende på Kunstgården.

Du har muligheden for at finde lige netop den specielle ting der passer til dig og dit hjem, eller gaven du bare ikke finder andre steder, i form af malerier, glas, smykker, skulptur, keramik, kunsthåndværk, brugskunst m.m.

Der er mere end 50 kunstnere, der alle har deres egne unikke værker udstillet i stueetagen, trapperummet, fløjgalleriet, cafeen eller på 1. salen.

I cafeen med plads til 90 gæster er der mulighed for at nyde bl.a. kaffe, the, øl, vand, is og diverse kager og eventuelt anretninger mod forudbestilling.

Kom og besøg os. Vi glæder os til at se jer.

 

 

Gavekort til Kunstgården. En god ide, hvis du er lidt i tvivl.

Glæd din familie, kollega, ven, kæreste eller nabo med et gavekort til Kunstgården. Vores gavekort er gyldige i de lovpligtige 3 år, så der er masser af tid til at finde lige det man ønsker sig. 

Blot bemærk følgende: Mistede gavekort erstattes ikke. Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter.

Faste besøgende

Kunstgårdens blev etableret i 1968. I dag kan stedet glæde sig over de mange tusinde besøgende om året. En del er "faste" gæster, der kommer adskillige gange om året, for at se de skiftende udstillinger i fløjgalleriet og på 1. salen. Udstillingerne "kører" 5 til 10 uger af gangen. 

Der bliver gjort nye tiltag i form af ny kunstformer og kunstnere og naturligvis bliver Kunstgårdens gæster budt velkommen med et smil og godt humør. Specielt i løbet af de sidste ti år er stedet blomstret op, og har aldrig skuffet sine besøgende.

 

Kunstnere er altid velkomne

Kunstnere der kunne tænke sig at udstille på Kunstgården, er altid velkomne til at henvende sig til Tina Larsen.